Togtbeskrivelser Norge 2024

Togtbeskrivelser Norge - Sommeren 2024

Nerthus sejler til Norges vestkyst i sommeren 2024. Nedenfor kan du se beskrivelserne af de planlagte togter. Vi gør alt hvad vi kan for at nå frem til hvert togtskift i god tid. Men det er i sidste ende altid vejret, der bestemmer. De forskellige destinationer nævnt mellem hvert togtskifte er kun forslag. Det bliver os om bord og vejret, der bestemmer, hvad vi prioriterer, når vi først er på søen. 

Sommeren 2024

 


Togt 1    København - Stavanger 

(Optaget)


Uge 27 (29. Juni - 6.juli)


Fra København går det nordpå i de lyse nætter over Kattagat og Skagerak mod det sydlige Norge. På vejen gør vi kun få stop og nyder havsejladsen og de store søer der ruller ind fra Atlanten. Måske gør vi holdt på Lesø og tager en snak om trawlfiskeri med jomfruhummerfiskerne. Måske går vi  ind mellem de små klipper i det smukke Farsund og Egesund. Her er der både natur og kultur omkring havnene og ankerpladser. Der er kun et uge til at sejle til Stavanger, så det bliver korte stop undervejs.



Togt 2   Stavanger - Bergen

(Optaget)


Uge 28-29 (6. juli-20. juli)


Vi glider hurtigt videre fra Stavanger ind i fjordene. Inde bag de stejleste klippevægge hænger prædikestolen 600 meter oppe og kalder på en vandretur. Utsira, som vi kender fra gamledages vejrmeldinger, er næsten kun et skær og et fyrtårn i Nordatlanten, og hvis vejret tillader det, så kommer vi på besøg. Vi går forhåbentlig for sejl mod Hardangerfjorden og Sunndal, hvorfra vi kan være heldige at nå Folgefona gletcheren til fods. Vi lægger til vikingernes gamle naturhavne inden vi og går mod Bergen.



Togt 3   Bergen - Bergen

(1 ledeige køje)


Uge 30-31 (20. juli-3. aug)


Fra Bergen går vi op mellem de samlle høje fjeldpassager og håber på godt vejr til at runde den berygtede Buholmen i Stadhavet (Norges Kap Horn). Måske ser vi sommerhvaler inden vi går indenskærs igen mod den smukke og hyggelige Ålesund by. På vejen tilbage mod Bergen finder vi nye ruter og ankerpladser mellem hundrede af øer og skær. Vi spiller bold og griller fisk i midnatssolen på de øde skær. 



Togt 4   Bergen - Kristiansand

(1 ledeig køje)


Uge 32-33 (3. aug.- 17. aug.)


Vi går sydover igen fra Bergen. Nu har vi allerede besøgt mange fjordene og ankerpladserne på vejen op, vi gentager de bedste og finder nye på vejen. Vi lægger ind og sætter vandrere af på en ø, og samler dem op på den anden side igen. Hvis vejret er med os kommer vi både forbi Foglefona gletcheren og Predikestolen igen, inden vi gå på det åbne hav sydover mod Farsund og Mandal. Vi slutter i Kristianssand på et af de berygtede skipperværtshuse i sensommerens aftensol. 


Togt 5   Kristiansand - København

(1 ledeige køje)


Uge 34-35-36 (17. aug- 7.sep.)


Med det nye hold går vi mod Risørs blanke master og klassiske både på hver en ankerplads. I den tætte beskyttede skærgård ankrer vi på de yderste skære inden vi glider over oslofjorden mod Kosterøernes røde klipper. Vi finder en bøje i det unikke naturreservat og går langsomt sydover mod den Svenske del. Mod skippers favorit Djurø og sejler mekkanerne i Lysekil og Marstran inden vi måske besøger Gøteborg eller ankrer under Anholt. Så er det Kronborg om styrbord og København lige under kimingen.