S/Y NERTHUS

Asbjørn er 9 år gammel. Han kommer fra København og normalt ville han nu være blevet færdig med 3. klasse på Christianshavns skole. Men dette år har ikke været normalt for hverken Asbjørn eller resten af familien. Vi har nemlig besluttet at sejle jorden rundt på vores sejlskib, Nerthus. Det er en rejse, som kommer til at tage tre år. Vi har allerede sejlet ned langs Europa og over Atlanterhavet til Caribien. Lige nu skulle vi være sejlet gennem Panama-kanalen ud i Stillehavet. Den del af rejsen er dog på stand by, imens vi afventer udviklingen i verden.

En ny situation

Det har dog indtil den nye situation pga Corona været et spændende eventyr, og vi løber hele tiden ind i nye og fremmedartede oplevelser på vejen. Vi har forsøgt at være så opsøgende og nysgerrige, at de ting, som sker undervejs, automatisk bidrager til Asbjørns læring. Men vi arbejder også på at skabe de helt rigtige rammer for en undervisning af Asbjørn, som kan matche dét, han får ud af at gå i skole derhjemme. For selvom Asbjørn helt automatisk lærer rigtigt meget af at komme rundt i verden, så skal han samtidig møde læringsmålene i de klassiske undervisningsfag, ligesom andre børn på hans alder. Det er vigtige kompetencer, og Asbjørn skal jo uden problemer kunne indgå i undervisningen på niveau med alle andre, når han kommer tilbage til den danske folkeskole.

Rutiner omkring undervisningen

Det er meget svært at indføre faste rutiner, når man er på langfart. For det første er nogle dage sejldage. De dage, hvor man sejler kan man ikke nødvendigvis regne med at have undervisning. Hvis vinden er frisk og det fx gynger meget, så er der ikke nogen, der har mave til at sidde og kigge i en bog. Og det er heller ikke sikkert man orker at bruge hovedet særligt meget. Så skal der være plads til, at man bare sidder og kigger på havet. Samtidig er der dage i land, hvor de voksne er nødt til at prioritere andre aktiviteter, fx kontakt til de lokale myndigheder, akutte reparationer eller lignende. Og endelig vil vi jo gerne lave nogle udflugter og gå opdagelse, der hvor vi kommer frem. Det falder nemt sammen med tidspunktet, hvor vi laver skole.

Men det er et kompromis. Vil vi have god undervisning, så er det vores erfaring at det skal prioriteres. Undervisningen skal have mest muligt faste rammer. Og der skal være en god forventningsafstemning omkring, hvad der skal ske. Og hvornår. Vi har valgt at sige, at tiden mellem 9 og 11 i udgangspunktet er skoletid. Hvornår vi nøjagtigt kommer i gang, og hvor lang tid vi arbejder, kan svinge lidt. Men i udgangspunktet er formiddagene afsat til skole.

Modstand

Asbjørn er en begavet og nysgerrig dreng. Og han har nemt ved at lære. Alligevel sker det ofte, at han yder modstand, når vi går i gang med skolen. Han bliver træg og vil ikke bidrage til, at vi får organiseret os. Han bliver meget optaget af helt andre ting. Han lægger sig ned eller sidder uroligt og rykker rundt. Han lytter ikke og er svær at samtale med. Nogen gange siger han lige ud, at han ikke vil. Ikke vil læse, ikke vil stave, ikke vil lave det vi er i gang med eller skole i det hele taget. Som regel varer denne modstand et kvarters tid. Så engagerer Asbjørn sig, og herfra går det meget bedre.

Skolebøger

Det er klart, at når man har muligheden for at arbejde så direkte med sit barn, så er det en gave. Og det åbner muligheder for at lave en masse spændende projekter, som vi former sammen, og hvor vi lader os inspirere at de steder, den natur og den historie som vi har omkring os. Som den undervisende forældre har jeg haft mange ambitioner med hjemmefra. Det har været min tanke at vi skulle arbejde med nogle af de problematikker, man møder når man kommer ud i verden. Fx problemer med forurening, fattigdom og ulighed, som vi slet ikke kender til i Danmark. Men det har vist sig at være en større udfordring at engagere og fastholde Asbjørn i opgaver af tværgående og problemorienteret karakter. Det viser sig i modsætning til, hvad jeg havde forventet, ikke at være noget Asbjørn efterspørger.

Til gengæld er vores faste og fagspecifikke skolebøger et holdepunkt, som giver en rigtig god og stabil ramme for skolen. Vi har fået forskelligt undervisningsmateriale med fra Alinea, som vi arbejder med her i skolen på Nerthus. Engelsk, matematik, stavning, skrivning og læsning. Der er mange fordele ved at arbejde med fagbøgerne. Først og fremmest sikrer vi os, at Asbjørns kompetencer er alderssvarende og på klassesvarende nivau. Men det giver også en tryghed i undervisningen, som synes at være vigtig for Asbjørn. Jeg kan mærke, at han har det godt med at kunne arbejde videre med noget som er velkendt. Og som rammer et kompetenceniveau hos ham, hvor han oplever at han magter det og kan skabe sig en masse succes. Naturligvis samtidig med at han bliver udfordret tilstrækkeligt.

En aktiv dag

Det, vi savner mest på Nerthus, er nok frikvartererne. Fodboldkampene, legene, balladen, samværet med de andre børn. Alt det er noget, som vi ikke kan tilbyde Asbjørn i skolen på Nerthus. Der er ikke nogen klassekammerater, og der er heller ikke på samme måde aktive elementer i form af idræt eller turneringer. Men vi forsøger at inddrage det fysiske, så godt vi kan. Dels er der selvfølgelig mulighederne for at bade. Asbjørn er blevet en fantastisk god svømmer, og han kan lave hovedspring, snorkle og padle. Men derudover forsøger vi at lægge træning ind i skemaet. Helt klassiske discipliner, så som armbøjninger og maverulninger. Det er ikke det samme som en fodboldkamp eller høvdingebold i skolegården, men det gir lidt fysisk udfoldelse i hverdagen om bord på en båd. Og så plejer gasterne ombord at være flinke til at snuppe en fodboldkamp i land, når muligheden byder sig.